You are currently viewing Dansk virksomhed står bag sikre skydevåben til film

Dansk virksomhed står bag sikre skydevåben til film

Det skal ikke være med livet som indsats, når man i film skal indspille scener med skydevåben, og derfor har den danske virksomhed ‘Copenhagen Industries’ udviklet særlige skydevåben til film, som ligner den ægte vare, men som er komplet ufarlige. 

100 % ufarlig, siger den ene af skaberne

Daniel Karpantschof, som er den ene stifter af virksomheden fortæller, at deres våben ligner skydevåben – de er faktisk identiske kopier – men i modsætning til de våben, som benyttes i film i øjeblikket, har den danske virksomheds rekvisitvåben aldrig været et rigtigt skydevåben, og derfor er det fuldstændigt sikkert at bruge. 

 “Du kan tage våbnet og skyde der direkte ind mod din hånd eller mod dit ansigt, uden at risikere nogen form for skade” forklarer stifteren. 

Projektet har været sat på pause

Copenhagen Industries har måtte sande, at efterspørgslen ikke umiddelbart har været tilstrækkeligt stor, selvom deres produkt – i hvert fald på papiret – lyder helt perfekt til filmbrug. 

Efter en pause på omkring 6 måneder, er der dog igen kommet vind i sejlene hos den danske virksomhed, efter den tragiske hændelse under indspilningen af filmen ‘Rust’, hvor en filmfotograf afgik ved døden, da et rekvisit-våben gik af og ramte hende. 

Den seneste tragiske hændelse er blot endnu en i rækken af uheld, som er fuldt med brugen af rekvisit-våben. Bliver de håndteret korrekt, er disse våben ikke farlige, men da det er menneskelig at begå fejl, sker det desværre i yderst sjældne tilfælde, at det alligevel går galt.

Med afsæt i ovenstående tragiske hændelse, har viksomheden været ude med en besked på Facebook, hvor de skriver, at de nu har valgt at genstarte projektet med ufarlige filmvåben, så meningsløse tab af liv kan undgås i fremtiden. 

Kan man ikke bare stoppe med at bruge rigtige våben?

Det er oplagt at spørge, hvorfor man ikke stopper med at bruge rigtige våben som rekvisit-våben, når nu disse ikke er helt ufarlige. Forklaringen skal dog sandsynligvis findes i, at det indtil nu har været den type våben, som har set mest autentiske ud på film, og fordi man ønsker et realistisk udtryk, har det ikke været en mulighed at bruge luftpistoler, våbenkopier og andre lignende løsninger.

Hvis Copenhagen Industries formår at indsamle den fornødne kapital og dermed kan udvikle deres sikre våben til filmbrug, ser det dog ud til, at vi fremadrettet kan undgå yderligere tragiske hændelser.